
Unge kunstnere på vej
15. Juni Fonden støtter kunsten, og ikke mindst yngre kunstneres mulighed for at få en fod indenfor på kunstscenen. Derfor har Fonden også valgt at støtte Charlottenborg Forårsudstilling 2020.
Udstillingen giver et betragteligt antal kunstnere mulighed for at vise deres værker og har i årenes løb udgjort det første betydelige skridt for mange unge kunstnere i vejen mod en professionel karriere, samtidig med at udstillingen også ofte har præsenteret nye værker af mere etablerede navne. Gennem Charlottenborg Forårsudstillings lange historie har kunstnere, der i dag er internationalt anerkendte, debuteret eller præsenteret nogle af deres tidlige værker på udstillingen, herunder Olafur Eliasson, Alvar Alto, Jørn Utzon, Charlotte Haslund-Christensen, Per Kirkeby, Jasmina Cibic, Jeppe Hein, A Kassen, Kathrine Ærtebjerg, Vilhelm Hammershøi og mange flere.
I perioden 28. november – 19. december 2019 kan kunstnere – uanset baggrund, uddannelse og nationalitet – ansøge om at få optaget værker på forårsudstillingen. Værker indsendes digitalt via Charlottenborg Fondens hjemmeside – www.foraarsudstillingen.dk – hvor link til ansøgningsformular og yderligere information vil være tilgængelig fra d. 28. november 2019.
Charlottenborg Forårsudstilling afholdes hvert år på Kunsthal Charlottenborg i København. Charlottenborg Forårsudstilling 2020 vises i perioden 2. februar – 8. marts 2020.
Det afbildede værk er af Mark Tholander
Fotograf Mikkel Kaldal
NYHEDER
Biodiversiteten i de danske skove
17. december 2020
Fonden ansætter projektleder
1. december 2020
Hæderspriser til unge talenter indenfor kunst og design
20. november 2020
Ny vårflue i Arboretet
5. november 2020
Ernst Ludwig Kirchner og J.F. Willumsen – de sene værker
29. oktober 2020
30 hæderslegater til danske billedkunstnere
24. august 2020
3,2 mio. kr. til indkøb af dansk samtidskunst
14. august 2020
Fondens Ildsjælpris på 100.000 kr. uddelt
15. maj 2020