Hvordan skaber vi mere og bedre natur, når der er mange interessenter, der konkurrerer om de samme arealer? Det kræver ny viden, nye samarbejder og nye måder at tænke planlægning på. Derfor etablerede Dronning Marys Center ved Københavns Universitet og 15. Juni Fonden i efteråret 2025 et vidensværksted, hvor forskere og praksisaktører sammen undersøgte, hvordan fremtidens planlægning kan bidrage til større og mere sammenhængende naturområder. Arbejdet har nu resulteret i en ny rapport, der samler projektets indsigter og anbefalinger. Rapporten peger blandt andet på behovet for et nyt nationalt planlægningsinstrument, et naturindeks koblet til økonomiske incitamenter og en mere strategisk planlægning af det åbne land.
Projektet udspringer af et ønske om at styrke det videns- og handlingsgrundlag, som kommuner, myndigheder og andre aktører arbejder ud fra, når naturhensyn skal integreres i arealplanlægningen. Udgangspunktet har været, at naturgenopretning, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse og rekreative interesser i stigende grad må tænkes sammen, hvis de grønne ambitioner skal realiseres. Gennem vidensværkstedet er forskningsbaseret viden blevet koblet med erfaringer fra praksis, og analyserne er udviklet i tæt samspil mellem deltagerne. Formålet har været at skabe nye indsigter og kvalificere diskussionen om, hvordan plansystemet kan understøtte større, sammenhængende naturindsatser.
Rapporten understreger samtidig, at nye planlægningsværktøjer ikke kan stå alene. Mere og bedre natur kræver også et samspil mellem lovgivning, økonomiske virkemidler, naturforvaltning og lokale prioriteter. Netop derfor har det været centralt for 15. Juni Fonden at bringe forskere, myndigheder og andre praksisaktører sammen i et fælles udviklingsrum. Når forskellige fagligheder mødes om de samme udfordringer, opstår der nye perspektiver på, hvordan naturen kan få en stærkere plads i fremtidens arealanvendelse. Rapporten giver ikke alle svar, men den bidrager med ny viden og et vigtigt afsæt for det videre arbejde med at skabe mere plads til naturen i Danmark.
Støtteområde
Natur & Jagt
Nye veje til mere og bedre natur
Vidensværkstedet samlede omkring 20 deltagere fra forskningsmiljøer, offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer. Gennem en række faciliterede møder blev udfordringer og muligheder drøftet på tværs af faggrænser. Resultaterne er nu samlet i en afsluttende rapport. Målet er, at projektets anbefalinger kan inspirere både den nationale debat og den praktiske planlægning af fremtidens naturprojekter
Rapport
Resultaterne er nu samlet i en afsluttende rapport. Målet er, at projektets anbefalinger kan inspirere både den nationale debat og den praktiske planlægning af fremtidens naturprojekter
Mere Aktuelt
Natur & Jagt
august 2026
SYNG, SPIS OG SNAK
Folkehøjskolerne vil med dette projekt udvikle et kollektivt natursyn gennem fællessangskulturen, bl.a. ved at skrive nye sange til højskolesangbogen. Det er vigtigt, at projektet har naturmæssig tyngde og bliver en stærk motor i lokalsamfundene.
Natur & Jagt
august 2026
TRANSFORM
TRANSFORM er et ambitiøst tværfagligt forskningsprojekt, med det specifikke formål at støtte og optimere omstillingen af det danske landskab i tråd med den grønne trepart. Projektet skal give forskningsbaserede løsninger på fødevarekrise, tab af biodiversitet, forurening, klimaforandringer og uhensigtsmæssig arealanvendelse
Kunst & Kultur
Nanna Debois Buhl; Atmospheric Omens (2025). Foto David Stjernholm / Copenhagen Contemporary
august 2026
CC HORIZONS - TALENTPROGRAM FOR KUNSTNERE
CC Horizons er en ny satsning fra kunsthallen Copenhagen Contemporary. Programmet styrker talentudvikling for danske kunstnere og skaber adgang til stærke, internationale netværk for kunstnerne.
Humanitær & Social
august 2026
ADVENTURE TERAPI FOR UNGE
Ud i Naturen - Adventure Terapi hjælper gennem naturbaserede fællesskaber og udfordrende aktiviteter unge med stress, angst og depression til bedre trivsel, selvtillid og tro på egne evner. Projektet er et samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og Syddansk Universitet.