Ansager Å 1 web

Ansager Å, Varde Kommune

Natur & Jagt

Scroll ↓

Vi arbejder for mere og bedre natur i Danmark

Naturen er under pres, og biodiversiteten er i tilbagegang. Det kræver langsigtede løsninger og indsatser, der virker på tværs af aktører, at rette op på.

I 15. Juni Fonden arbejder vi for at styrke naturens kvalitet og skabe mere plads til den gennem vores indsatsområder. Dem kan du se nedenfor. 

Vi støtter og udvikler indsatser, hvor viden omsættes til mobilisering, kapacitetsopbygning og konkret handling. Det gør vi ved at arbejde tæt sammen med både offentlige og private aktører.

De løsninger, vi skaber sammen, skal kunne forankres og løftes i fællesskab og samtidig skabe en varig og bæredygtig effekt. Udforsk vores uddelingsområder herunder og bliv klogere på, om jeres projekt er relevant for os.

Naturen som folkesag

Fonden bidrager til at gøre naturen til en folkesag. 

Fonden bidrager til at mobilisere borgere og beslutningstagere på tværs af sektorer samt kapacitetsopbygning af organisationerne, der arbejder for mere og bedre natur i Danmark.  

Fonden bidrager til mobilisering og folkelig opbakning i forhold til den transformation, vi står overfor, så der kan skabes plads til mere natur - særligt større naturarealer og sammenhæng mellem dem - og bedre natur. 

DSCN3130a

Plads til naturen

Fonden bidrager til at forøge arealet med beskyttet natur i Danmark. Fonden støtter videndeling og samarbejder, der fremmer biodiversitet og sikrer helhedstænkning i vores brug af landskabet.  

Indsatsen har vist betydningen af samarbejdet mellem filantropiske, private og offentlige aktører i arbejdet med at sikre natur og biodiversitet.  

DSCN2652a web

Naturens kvalitet

Fonden fokuserer på naturen på land og støtter ambitiøse naturprojekter, som skaber ny viden til udvikling af dynamisk forvaltningspraksis. Fonden fokuserer på at udvikle viden om og sikre den økologiske integritet af naturen på såvel landskabs- som lokal skala. Det er afgørende for Fonden, at vidensopbygningen er anvendelsesorienteret. 

Uddellings

Jagt i balance

Fonden støtter indsatser, der fremmer, at jagt i Danmark foregår bæredygtigt og bidrager til mere og bedre natur.  

Fonden støtter udbygning af vidensgrundlaget for en bæredygtig jagt. Fonden bidrager til dialoger og tværfaglige indsatser, der sikrer, at jagt og regulering i Danmark bidrager positivt til naturudviklingen.  

Fonden støtter aktiviteter og samarbejder, der sikrer, at jagten og jægerne medvirker til at skabe bedre natur. 

Naturogjagtcover

Naturen som folkesag

Vi bidrager til at gøre naturen til en folkesag ved at arbejde vidensbaseret, løsningsorienteret og samarbejdsorienteret. 
 
Med afsæt i viden arbejder Fonden for ændringer af holdninger og handlinger, så naturen værdsættes, beskyttes og genoprettes. En ændring, der også skal afspejles i ændrede regler og rammer. Målgruppen er således både den brede befolkning og beslutningstagere. 

Vi arbejder for, at Danmark får en ambitiøs naturlov med forpligtende mål, som der arbejdes bredt for at opnå. Det er også et mål, at naturen kommer op i top 3 af emner af betydning for borgerne ifm. valg. 

Antallet af borgere, der personligt er engageret i natur og naturbeskyttelse, er lavt, og Fonden bidrager derfor til at mobilisere borgere og beslutningstagere på tværs af sektorer samt til kapacitetsopbygning af organisationer, der arbejder for mere og bedre natur i Danmark. Vi ønsker dermed, at civilsamfundets indsatser på det grønne område bliver øget og styrket. 

15 Juni Fonden 57

Plads til naturen

Natur og biodiversitet har for lidt plads i Danmark. De tilbageværende naturarealer er isolerede og uden sammenhæng. En stigende arealkonkurrence bl.a. som følge af krav om landbaserede energianlæg, ejerstrukturen og det fremherskende natursyn vanskeliggør transformationen til mere vild natur. Der mangler opmærksomhed og udbredt opbakning samt bedre rammer og incitamenter til at sikre beskyttet natur. 

Fonden bidrager til at forøge arealet med beskyttet natur i Danmark.  

Fonden støtter videndeling og samarbejder, der fremmer biodiversitet og sikrer helhedstænkning i vores brug af landskabet. Det sker gennem dagsordenssættelse og udvikling af værktøjer og metoder, som sikrer opmærksomheden på, at biodiversiteten indtænkes i relevante beslutningsprocesser. 

Fonden bidrager til at udvikle og tiltrække nye finansieringskilder og kapacitetsopbygning af organisationer. Fonden lægger vægt på synergierne i samarbejder og samfinansiering, som giver muligheden for, at der kan sættes endnu større visioner for natur og biodiversitet i Danmark. Et eksempel på det er Naturalliancen i Thy og Han Herred, hvor vi er otte parter, der er gået sammen om at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde. 

Fonden bidrager med arealopkøb i regi af Naturalliancen i Thy og Han Herred i samarbejde med de lokale aktører. 

DSCN2740
DSCN1313a
DSCN3159a web

Naturens kvalitet

Biodiversiteten er i stærk tilbagegang, og Danmark er et af de lande i EU, hvor naturtilstanden er dårligst. Naturen er under pres fra arealudvikling, klimaændringer og miljøpåvirkninger.  

Biodiversitetskrisen bunder i komplekse problemstillinger, der kræver en kompleks respons. 

Naturkvaliteten er flere steder så lav, at basale økosystemtjenester som naturlig bestøvning, kulstofoptag og naturlig hydrologi ikke fungerer. Dette er en massiv samfundsøkonomisk udfordring. Naturen som kritisk infrastruktur er under voldsomt pres. 

Der mangler såvel store, dynamiske naturområder som mindre levesteder. Fragmenteringen af landskaber resulterer i et løbende tab af bestande og dermed naturkvalitet. Funktionelle levesteder kræver egnede spredningsveje og -muligheder. 

EUs naturgenopretningsforordning er vedtaget og skal gennemføres i en dansk biodiversitetslov, med risiko for manglende politisk vilje til at sætte et tilstrækkeligt ambitionsniveau vedr. mål og indsatser.  

Den Grønne Trepartsaftale mangler fokus på natur og biodiversitet. 

Befolkningen er optaget af den grønne dagsorden og ser den som én ud af de tre vigtigste, politiske dagsordener. 

Det peger alt sammen på, at kvalitetsudfordringen bliver betydelig i fremtiden, men også at der er begyndende politisk vilje til at sætte ind og en folkelig prioritering af feltet. Hastighed og høj faglighed vil være afgørende. 

Fonden arbejder derfor for at understøtte fri og dynamisk naturudvikling på naturlokaliteter. Vi prioriterer at støtte genforvildning. 

Vi vil styrke naturlokaliteters robusthed og resiliens ved at skabe funktionelle, økologiske forbindelser mellem dem.  Vi prioriterer at støtte handlingsorienteret vidensudvikling. 

Vi bidrager til naturgenopretning i områder, der i dag ikke er natur og/eller naturen har en ringe kvalitet. Vi prioriterer store satsninger, hvor Fonden gearer sin indsats gennem store offentlig-private samarbejder. 

Vi har fokus på levesteder og ikke enkeltarter. Vi prioriterer at støtte dynamikker og funktionalitet. 

DSCN3180a

Aktuelt

Humanitær & Social

Magasinet på bord

oktober 2026

Nyt magasin om naturbaseret mental sundhed og det nystiftede center Arboria

15. Juni Fondens nye magasin om naturbaserede indsatser for mental sundhed samler aktuel viden og praksis fra et felt i udvikling. Tre ud af fire kommuner har allerede naturbaserede tilbud til borgere med stress, angst eller depression, f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune, der har erfaring med forløb i Adventure Terapi for unge. Læs om det og meget mere i magasinet, der også sætter fokus på Arboria, et nyt center for naturbaseret mental sundhed, som 15. Juni Fonden har startet.

Kunst & Kultur

Artist cover

oktober 2026

15JF Emerging Artist Award 2026

Tre talentfulde dimittender fra billedkunstakademierne modtager 15JF Emerging Artist Award 2026: Aase Agnes Nielsen, Julia O. Laszczka og Zuzanna Kozùowska tildeles hver 50.000 kr. og et 11 måneder langt udviklingsforløb hos Art Hub Copenhagen. Priserne overrækkes under ART in the MAKING, fondens årlige arrangement med fokus på unge kunstnere. Her præsenterer vi også en ny analyse ’Kompetencer der krydser grænser - Undersøgelse af billedkunstnerisk praksis i samspil med øvrigt erhvervsarbejde’, lavet i samarbejde med Billedkunstnernes Forbund.

15. Juni Fonden

15 Juni Fonden 54 2026 09 03 082506 wjnb

september 2026

15. Juni Fonden etablerer Arboria – center for naturbaseret mental sundhed

Naturen kan blive en større del af indsatsen mod stress, angst og depression. Vi ser resultater, der peger på, at det virker, men der mangler mere forskning og mere evidens. Derfor har 15. Juni Fonden taget initiativ til Arboria – center for naturbaseret mental sundhed. Arborias opgave er at bygge bro mellem forskning og praksis. Fonden støtter Arboria med 100 mio. kr. over de næste ti år.

Natur & Jagt

Roundtable 2

september 2026

Vil virksomheder investere i natur?

Der er brug for flere midler, hvis vi skal skabe mere og bedre natur f.eks. gennem øget biodiversitet og naturgenopretningsprojekter. Virksomheder kan spille en vigtig rolle her, men tøver med at investere, da mange mener, at der mangler sikkerhed for, at investeringen vil gøre en reel forskel. Læs rapporten fra analysefirmaet NORION.

Kontakt os for rådgivning

Har du spørgsmål til din ansøgning eller en bevilling, er du altid velkommen til at kontakte den relevante programchef pr. mail. Vi hjælper gerne med spørgsmål om Fondens uddelingsstrategi og din ansøgningsproces. 

AMC

Anders Morten Christoffersen

Programchef natur

Naturen som Folkesag, Arboretet og Fondens evalueringer

amc@15junifonden.dk

Screenshot 2026 06 24 at 17 03 21

Dennis Mejer

Programchef natur & jagt

Plads til Naturen og Jagt i Balance

dm@15junifonden.dk