6 Rasmus Nilausen Table of Contents ii 2025 160x200 cm foto Roberto Ruíz høj opløsning web2

Kunst & Kultur

Scroll ↓

Vi styrker kunsten og kulturens rolle i samfundet

Rammerne for kunstnere og kunstproduktion er under pres og forandring flere steder. Derfor støtter 15. Juni Fonden kunst og kultur. Det har nemlig afgørende betydning for et levende samfund i trivsel og udvikling.

Konkret arbejder Fonden for at styrke den kunstneriske kvalitet og udvikle bæredygtige rammer for kunstnere bl.a. gennem fokus på talentudvikling, ny formidling og langsigtede samarbejder.

Vi arbejder også specifikt for at styrke mødet mellem børn og unge og kunst og kultur gennem strukturelle og længerevarende partnerskaber. Og vi har etableret stærke partnerskaber inden for opera.

Læs mere om vores tre uddelingsområder, og hvordan vi arbejder med dem.

Kulturel kapital

Fonden arbejder for at skabe stærke rammer for børn og unges møde med kunst og kultur og for at styrke kvaliteten af mødet gennem gode læringsrum og stærke pædagogiske kompetencer.

SMK CONNECT Elever fra Absalons Skole Foto Joakim Züger 3 web

SMK CONNECT, foto Joakim Züger

Billedkunst

Fonden styrker talentudvikling og nytænkende formidling af billedkunst og arbejder for, at flere kunstnere får mulighed for at udvikle deres praksis og etablere sig professionelt. 

Godsbanen Kåre Frang

Kåre Frang Your Cards Are Bleeding, foto David Stjernholm

Opera

Fonden arbejder for at styrke operaen i Danmark ved at bidrage til høj kunstnerisk kvalitet og en levende operascene i hele landet. 

IGA COF2025 La Traviata Ida Guldbæk Arentsen 29

Copenhagen Opera Festival, foto Ida Guldbæk Arentsen

Ida Guldbæk Arendtsen BITOI COF2025 Ida Guldbæk Arentsen 19 web

Copenhagen Opera Festival, foto Ida Guldbæk Arentsen

Kulturel Kapital

Fonden arbejder for at skabe stærke rammer for børn og unges møde med kunst og kultur og for at styrke kvaliteten af mødet gennem gode læringsrum og stærke pædagogiske kompetencer.

Fonden har fokus på, at børn og unge får mulighed for både at opleve kunst og selv være aktive i kreative processer. Når mødet med kunsten er kvalificeret og vedvarende, styrkes deres evne til at forstå, deltage i og være medskabende i kulturelle fællesskaber.

Derfor prioriterer Fonden indsatser, der udvikler de miljøer, hvor børn og unge møder kunsten fra undervisning og formidling til de institutionelle rammer omkring. Det indebærer blandt andet at styrke undervisernes kompetencer og skabe læringsrum, hvor flere kan deltage, og hvor kunsten bliver nærværende og relevant.

Indsatserne er langsigtede og udvikles i tæt samarbejde med relevante aktører. Målet er at skabe bæredygtige løsninger, der giver flere børn og unge en reel og vedvarende adgang til kunst og kultur.

Som led i denne tilgang er indsatserne strategisk udviklede og forankret i Fondens arbejde, og der kan derfor ikke søges åbent om midler på området. Aktuelt har Fonden indgået et strategisk samarbejde med Danske Musik- og Kulturskoler.

Billedkunst

Fonden arbejder for at styrke billedkunstens vilkår både ved at udvikle nye talenter og støtte institutioner og organisationer, der formidler og arbejder med kunstfeltet.

Gennem Fondens program UNG KUNST har Fonden fokus på at give yngre kunstnere mulighed for at udvikle deres praksis og etablere sig professionelt. Det sker blandt andet gennem støtte til talentudvikling, priser og opkøb af værker af unge kunstnere, som både anerkender deres arbejde og bidrager til at skabe synlighed. 

Læs mere om UNG KUNST programmet

Gennem støtte til museer og formidlingsinstitutioner bidrager Fonden til udstillinger, dokumentation og nye formidlingsgreb, der åbner kunsten for flere og skaber interesse for både nye og etablerede kunstnere, værker og genrer.

Fonden lægger vægt på at støtte projekter, der udfordrer vante formater og skaber nye perspektiver på billedkunsten. Det gælder også de mere eksperimenterende og “skæve” projekter, som kan være med til at udvikle feltet og skabe ny erkendelse.

Indsatserne sker ofte i samarbejde med centrale aktører i kunstlivet og har til formål at styrke både kunstnernes udviklingsmuligheder og publikums møde med kunsten.

Opera

Fonden arbejder for at styrke operaen i Danmark ved at bidrage til høj kunstnerisk kvalitet og en levende operascene i hele landet.

Opera er en kompleks kunstform, der kræver langsigtet udvikling, stærke samarbejder og stabile rammer. Fonden har derfor fokus på at understøtte et mere bæredygtigt økosystem, hvor både nye og etablerede kunstnere kan udvikle sig og opbygge en karriere.

Gennem målrettede partnerskaber med centrale aktører bidrager Fonden til at styrke både talentudvikling og kunstnerisk kvalitet. Aktuelt har Fonden indgået strategiske samarbejder med Det Kongelige Teater, Copenhagen Opera Festival og Herning Opera Festival. Der kan derfor ikke søges til operaindsatser.

Indsatserne spænder fra udviklingsforløb for unge sangere og kunstnere til støtte af produktioner og formater, der kan bringe operaen ud til nye publikummer. Målet er at være med til at udvikle en operascene i Danmark, der både er kunstnerisk ambitiøs og bæredygtig og kan tiltrække, udvikle og fastholde talent på højt niveau.

RSR at KODA sommerfest kredit Marie Louise Reichardt Koda1 web

Copenhagen Opera Festival, foto Marie Louise Reichardt

G6 A6878 web

Victor Bengtsson Possibly Goat 2025, foto Jan Søndergaard

Elever Foto Joakim Züger 7 web

SMK Connect, foto Joakim Züger

Aktuelt

Humanitær & Social

Magasinet på bord

oktober 2026

Nyt magasin om naturbaseret mental sundhed og det nystiftede center Arboria

15. Juni Fondens nye magasin om naturbaserede indsatser for mental sundhed samler aktuel viden og praksis fra et felt i udvikling. Tre ud af fire kommuner har allerede naturbaserede tilbud til borgere med stress, angst eller depression, f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune, der har erfaring med forløb i Adventure Terapi for unge. Læs om det og meget mere i magasinet, der også sætter fokus på Arboria, et nyt center for naturbaseret mental sundhed, som 15. Juni Fonden har startet.

Kunst & Kultur

Artist cover

oktober 2026

15JF Emerging Artist Award 2026

Tre talentfulde dimittender fra billedkunstakademierne modtager 15JF Emerging Artist Award 2026: Aase Agnes Nielsen, Julia O. Laszczka og Zuzanna Kozùowska tildeles hver 50.000 kr. og et 11 måneder langt udviklingsforløb hos Art Hub Copenhagen. Priserne overrækkes under ART in the MAKING, fondens årlige arrangement med fokus på unge kunstnere. Her præsenterer vi også en ny analyse ’Kompetencer der krydser grænser - Undersøgelse af billedkunstnerisk praksis i samspil med øvrigt erhvervsarbejde’, lavet i samarbejde med Billedkunstnernes Forbund.

15. Juni Fonden

15 Juni Fonden 54 2026 09 03 082506 wjnb

september 2026

15. Juni Fonden etablerer Arboria – center for naturbaseret mental sundhed

Naturen kan blive en større del af indsatsen mod stress, angst og depression. Vi ser resultater, der peger på, at det virker, men der mangler mere forskning og mere evidens. Derfor har 15. Juni Fonden taget initiativ til Arboria – center for naturbaseret mental sundhed. Arborias opgave er at bygge bro mellem forskning og praksis. Fonden støtter Arboria med 100 mio. kr. over de næste ti år.

Natur & Jagt

Roundtable 2

september 2026

Vil virksomheder investere i natur?

Der er brug for flere midler, hvis vi skal skabe mere og bedre natur f.eks. gennem øget biodiversitet og naturgenopretningsprojekter. Virksomheder kan spille en vigtig rolle her, men tøver med at investere, da mange mener, at der mangler sikkerhed for, at investeringen vil gøre en reel forskel. Læs rapporten fra analysefirmaet NORION.

Kontakt os for rådgivning

Har du spørgsmål til din ansøgning eller en bevilling, er du altid velkommen til at kontakte den relevante programchef pr. mail. Vi hjælper gerne med spørgsmål om Fondens uddelingsstrategi og din ansøgningsproces. 

Screenshot 2026 06 24 at 17 03 41

Ulla Rønberg

Programchef kunst, kultur og kommunikation

UNG KUNST. Henvendelser om presse og kommunikation.

uro@15junifonden.dk