UNG KUNST

SCROLL ↓

UNG KUNST programmet

UNG KUNST programmet er en samlet, strategisk indsats, der både styrker den enkelte kunstners praksis og kunstfeltets økosystem.

Programmet retter sig bl.a. mod talentfulde, unge kunstnere i overgangen fra uddannelse til professionelt virke – en fase, hvor mange oplever usikre vilkår og begrænsede muligheder for at udvikle og fastholde deres praksis. Gennem UNG KUNST understøtter Fonden bl.a. kunstaktører, der arbejder med langsigtede talentudviklingsforløb; mentoring; eksponering på internationale platforme og kuratorisk sparring.

Sebastian Møller Jørgensen3 web
Tilda Lundbohm9 web
Andrej Kiripolsky3 web

15. Juni Fondens Hæderspris til unge kunstnere

Et af elementerne i programmet er den årlige hæderspris til tre nyuddannede billedkunstnere. Som del af hædersprisen tildeles kunstnerne et 11-måneder langt udviklingsforløb hos Fondens samarbejdspartner på området; Art Hub Copenhagen. Hædersprisen 2025 blev tildelt Tilda Lundbohm, Sebastian Møller Jørgensen og Andrej Kiripolsky. 

Andrej Kiripolsky

Sebastian Møller Jørgensen

Tilda Lundbohm

Kapacitetsopbygning målrettet kunsthaller

UNG KUNST programmet arbejder for at styrke kunstfeltets økosystem. Det sker gennem støtte til kapacitetsopbygning hos kunsthaller, der for mange kunstnere er de udstillingsplatform, hvor de gør sig de første udstillingserfaringer i tæt parløb med kuratorer. 

Museernes værkindkøb

UNG KUNST støtter også museers udstillinger og formidling, kunstkritik samt værkindkøb af unge kunstnere til museer. 

UNG KUNST Advisory Board

UNG KUNST programmet bidrager til at skabe ny viden og debat om kunstneres arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder. Fonden har i den forbindelse etableret et UNG KUNST Advisory Board, hvor et udvalg af Fondens Hædersprismodtagere samles en gang årligt, for at drøfte de unge kunstneres rammevilkår og særlige udfordringer.  

6 Rasmus Nilausen Table of Contents ii 2025 160x200 cm foto Roberto Ruíz høj opløsning web2

Rasmus Nilausen 'Table of Contents ii' (2025), foto Roberto Ruíz

15JF UNGT VÆRK

Sammen med foreningen Kunst på Arbejde arbejder fonden gennem sin erhvervelsesstrategi på at give en ung kunstner muligheden for at få et værk i cirkulation gennem Kunst på Arbejde. 2025 erhvervede fonden værket Table of Contents ii, af Rasmus Nilausen.

UNG KUNST er både en investering i det enkelte talent og i udviklingen af et stærkere og mere bæredygtigt kunstfelt.

Rasmus Nilausen, film Story Lab