Ulla Rønberg
4. november 2024

Ulla Rønberg ny programchef i 15. Juni Fonden

Ulla Rønberg bliver 15. Juni Fondens nye programchef for kunst, kultur og kommunikation.
Ulla Rønberg er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur og kunsthistorie. Hun har desuden en post graduate grad fra Harvard University og den journalistiske tillægsuddannelse fra Den Danske Journalisthøjskole.
Hun har en lang erfaring på formidlingsområdet fra danske kunstmuseer som Arken, KØS og Den Hirschsprungske Samling bag sig, og hun har været skribent på både artikler og anmeldelser på kunstområdet. Derudover har hun arbejdet mange år i hhv. Kulturministeriets departement og styrelser samt for Statens Kunstfond. Hun er pt. ansat som chefkonsulent for kreative erhverv hos Dansk Erhverv.
“Ulla er en stor kapacitet med en både bred og dyb faglighed inden for kunst, kultur og kommunikation. Vi glæder os utroligt meget til at få hende ombord” udtaler Henriette Christiansen, direktør for 15. Juni Fonden.
Ulla Rønberg ser også frem til samarbejdet og understreger, at hun “ser utrolig meget frem til at blive en del af et stærkt team i 15. Juni Fonden. Det er et stort privilegie at være med til at realisere de ambitioner, som Fonden har for at støtte op omkring dansk kunst- og kulturliv.”
Ulla Rønberg afløser Per Voetmann som programchef og starter hos 15. Juni Fonden pr. 1. december.

NYHEDER

7 unge kunstnere og designere modtager Fondens hæderspris

For 11. år i træk uddeler 15. Juni Fonden hæderspriser til  nyuddannede talenter inden for kunst og design.