
Nyt fondssamarbejde styrker biodiversiteten i nye skove
15. Juni Fonden har bevilliget 2 mio. kr. til Klimaskovfonden og indgår et nyt samarbejde om at understøtte biodiversiteten i nye skove, der etableres ved naturlig tilgroning.
15. Juni Fonden har bevilliget 2 millioner kroner særlige biodiversitetstiltag i nye skove, der etableres med støtte fra Klimaskovfonden.
Med det nye samarbejde skabes bedre rammer for biodiversitet i nye skove, der etableres som urørt skov. Klimaskovfonden afprøver i første omgang en metode til at etablere urørt skov på landbrugsjord gennem metoden assisteret naturlig tilgroning. I denne fase skal forhold som mulighed for græsning i skovene også undersøges nærmere.
Henriette Christiansen, direktør i 15. juni Fonden, udtaler: I 15. juni Fonden vil vi gerne skabe de bedst mulige vilkår for biodiversiteten på de arealer, der udlægges til urørt skov. Klimaskovfonden er allerede i gang med at etablere ny urørt skov, så det giver god mening, at vi understøtter hinandens indsatser og opnår både CO2-effekt og biodiversitetseffekt.
Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden, udtaler: Det er helt oplagt, at vi går sammen og finansierer hver vores del af de nye skove. Det er et godt eksempel på, at samarbejde gør det muligt at indtænke flere formål i indsatsen for urørt skov, som jo er et bærende element i den grønne trepartsaftale.
15. Juni Fonden er en erhvervsdrivende fond, som bl.a. arbejder for at forøge arealet med beskyttet natur i Danmark, at sikre og understøtte en bedre kvalitet i naturen i Danmark og at gøre naturen til en folkesag.
Fakta om samarbejdet
Samarbejdet skal fremme begge fondes formål ved at Klimaskovfonden støtter etablering af skove med urørt skov og stort omfang af naturlig tilgroning, og 15. Juni Fonden kan give økonomisk støtte til projekternes naturforbedrende tiltag.
Klimaskovfonden er en uafhængig statslig enhed under Ministeriet for Grøn Trepart. Fonden er nedsat af Folketinget i 2020 for at accelerere Danmarks klimaindsats gennem skovrejsning og udtagning af lavbundsjorder. Fonden har givet tilsagn til flere end 150 skovrejsningsprojekter i Danmark og flere nye skove er på vej. Klimaskovfonden giver i forvejen støttede lavbunds- og skovrejsningsprojekter point for at levere på biodiversitet, men fonden kan kun finansiere projekternes CO2-effekt og ikke særlige biodiversitetstiltag.
Yderligere information: Programchef Dennis Mejer dennismejer@15junifonden.dk

NYHEDER
Åbent Hus i Arboretet d. 4. maj 2025
25. november 2024
Støtte til unge billedkunstnere – nyt program
13. november 2024
Ulla Rønberg ny programchef i 15. Juni Fonden
4. november 2024
7 unge kunstnere og designere modtager Fondens hæderspris
3. oktober 2024
Årsrapport 2023 offentliggjort
27. juni 2024
Kunstkritikerprisen 2024 til Kinna Poulsen
20. juni 2024
Fondens uddelingsstrategi
18. juni 2024
2,2 mio. kr. til yngre danske kunstnere
16. maj 2024
Fondens nye operastrategi
4. april 2024
10 år med Fondens hæderspris
28. november 2023