
Museernes værkpulje åbner for ansøgninger d. 1. marts – d. 1. april 2026
15. Juni Fonden har bevilget fire millioner kroner til Folkehøjskolernes Forenings projekt ”Syng, spis og snak”, som over de kommende tre år vil samle deltagere i hele landet om natur, biodiversitet og grøn omstilling. Bevillingen skal styrke naturen som en fælles samfundsopgave – forankret i kultur, fællesskab og folkeoplysning.
15. Juni Fonden åbner museernes værkpulje til erhvervelse af danske billedkunstneres værker til museernes samlinger. Værkpuljen er en del af fondens UNG KUNST program og har til formål at understøtte unge billedkunstneres karrieremuligheder samt museernes samlinger. Værkpuljen er dermed med til at sikre, at unge kunstnere på den danske kunstscene bliver synlige og bliver repræsenteret på danske museer.
Kriterier for støtte:
Statslige og statsanerkendte museer med kunst som del af samlingsområdet kan ansøge om erhvervelse af et eller flere værker af unge, danske kunstnere (op til 45 år). Der kan ansøges op til 150.000 kr.
15JF UNG KUNST program
Med programmet UNG KUNST sætter fonden målrettet fokus på talentudvikling og karriereveje inden for billedkunstfeltet. Vi arbejder for at styrke de institutioner og aktører, der understøtter unge kunstnere, fordi de spiller en afgørende rolle i udviklingen af fremtidens kunstscene.
Programmet har til formål at skabe stærkere og mere bæredygtige rammer for unge billedkunstnere, så de kan udvikle deres talent, etablere sig professionelt og fastholde en langsigtet kunstnerisk praksis. Når vi støtter unge kunstnere, styrker vi samtidig kunstens økosystem – og er med til at skabe rum for ny udvikling og nye perspektiver.
Med UNG KUNST programmet ønsker fonden at bidrage til at sikre fortsat udvikling og kvalitet i billedkunsten – til gavn for både kunstnere og samfundet som helhed.
Gennem værkpuljen har 15. Juni Fonden uddelt i alt 13.7 mio. kr. til danske museer.
NYHEDER
Pulje til kommunernes naturindsats under Den Grønne Trepart
24. februar 2026
Nye ansættelser marts 2026
19. februar 2026
Naturen som folkesag – i sang, samtale og fællesskab
10. februar 2026
Rundvisninger og posteløb 2026
18. januar 2026
15. Juni Fondens Hæderspris 2025
3. oktober 2025
AHC og 15. Juni Fonden indgår nyt partnerskab
30. september 2025
Åbent Hus i Arboretet d. 7. september 2025
1. august 2025