Lørdag d. 16. maj fra kl. 10-15 - Aflyst

Arboretet, 15. Juni Fonden og Hørsholm bibliotek inviterer indenfor i eventyrernes, planternes og magiens verden.

En fortryllende dag hvor børn og voksne kan fortabe sig i naturen!

Find vej gennem Arboretet og løs opgaveløbet sammen med dine forældre, hvor du bl.a. kan lære om spiselige og giftige planter eller finde en passende gren til din helt personlige tryllestav!

Find din kreative side frem og lav eventyrfigurer af naturmaterialer. Find roen i vores læsekrog –  eller slap af under trækronerne, mens du lytter til historier om trolde og magi. Du kan også deltage i en quiz, hvor din viden om trolde, hekse og magi bliver udfordret.

Kort sagt: Der er aktiviteter for enhver smag og alder, når Arboretet i samarbejde med biblioteket åbner dørene og inviterer ’udenfor’ .

 

Arrangementet kræver ingen tilmelding – man dukker bare op!