Arboretet • Arboretvej 2 • 2970 Hørsholm • T 46 40 00 42 • info@15junifonden.dk
   

Formand for 15. Juni Fonden, Helene Kähler Hjenner byder velkommen
Foto Claus Stener

Den 22. november blev 15. Juni Fondens hæderspriser til i alt seks nydimitterede kunstnere og designere overrakt i fondens nye hus ved indgangen til Arboretet i Hørsholm. Det er femte gang, at 15. Juni Fonden uddeler hæderspriser til nyuddannede kunstnere og designere. Priserne er på 40.000 kr. og kan ikke søges, men tildeles ud fra de værker, som kunstnerne har præsenteret på de respektive afgangsudstillinger.


Prisudvalgene har været rundt på afgangsudstillingerne – for kunstens vedkommende København, Aarhus og Odense og for designernes Kolding, Bornholm og København. Hos designerne er det i år Kirstine Boesen (Designskolen Kolding), Domantas Smaizys (KADK, København) og Mette Irmelin Munch (KADK, Bornholm), der bliver hædret. På kunstsiden tilfaldt priserne i år Banaan Al-Nasser og Morten Knudsen udgået fra Kunstakademiet i København og Regitze Engelsborg Karlsen udgået fra Det Jyske Kunstakademi.

På de følgende sider kan du læse et uddrag af fondens motiveringer for billedkunstnerne og designerne.