Åbent hus 7. maj 2022

13. april 2022

Åbent hus i Arboretet
Lørdag d. 7. maj 2022 fra kl. 10-15

Lørdag d. 7. maj åbner vi dørene for åbent hus i Arboretet for både børn og voksne. Der vil være rundvisninger
i Arboretet og Terapihaven Nacadia, historieoplæsning, kreativt værksted, spil omhandlende giftige planter
samt posteløb for hele familien.

Her i Arboretet vil vi gerne invitere til at gå på opdagelse i vores samling af træer og buske og blive
klogere på, hvad der egentlig foregår i Arboretets samling. Man kan opleve Arboretet ved at gå på
opdagelse selv eller ved at deltage i en eller flere af vores aktiviteter. Hele dagen er gratis og kræver
ikke tilmelding.

PROGRAM
Åbent Hus i Terapihaven Nacadia
Forskere fra Københavns Universitet viser rundt i Terapihaven og fortæller om naturbaseret terapi,
sundhedsfremmende natur og de kriterier en terapihave skal opfylde, for at opnå en positiv
indvirkning på helbredet.
Rundvisninger kl. 10.15, 11.15 og 12.15. Varighed ca. 45 min.
Mødested ved Terapihavens indgang, ca. 400 meter fra parkeringspladsen.

Rundvisninger i Arboretet
Forskere fra Københavns Universitetet viser rundt i Arboretet og fortæller om den store samling og
forskningen der bliver lavet her.
Rundvisninger kl. 9.00, 11.00 og 13.00. Varighed ca. 1 og 15 min.
Mødested ca. 100 meter indenfor porten.

Oplæsning og krea med temaet eventyr og trolde
Hørsholm bibliotek laver oplæsning af spændende historier om eventyr og trolde. Kom og hør med
og lav efterfølgende din egen trold af naturmaterialer.
Oplæsning kl. 11, kl. 13 og kl. 14. Frokostpause mellem 12 og 13. Oplæsningen varer ca. 15 min.
Herefter kan man være kreativ ved bordene.

Kreativt værksted med tryllestave
Hørsholm Bibliotek afholder kreativt værksted hvor du har mulighed for at lave hyldeperler samt
din helt egen tryllestav med effekter fra Arboretet. Herudover kan du se og møde vores udstoppede
dyr (mange af hvilke der findes i arboretet) samt læse spændende bøger om dyrene.
Værkstedet afholdes i skolestuen/publikumshuset ved indgangen.
Værkstedet holder åbent fra kl. 10-12 og fra 13-15.

Spil om giftige planter 

Cirkus Naturligvis har spillet ”Grøn Gift” med. Et spil om giftige planter, hvor man dyster på giftighed, højde, alder og frøspredning. Du kan her finde ud af om tobak i virkeligheden er mere giftig end bjørneklo samt lære tolv forskellige plantefamilier og deres egenskaber at kende.

Posteløb i Arboretet
Børn og voksne i alle aldre kan deltage i vores posteløb,
hvor man skal bruge sanserne og sin kreativitet til at
løse opgaver og blive lidt klogere på naturen i
børnehøjde. Vi udleverer et kort med opgaver ved
indgangen, løs så mange opgaver I kan.
Fra kl. 10.00 – 15.00
Start og slut ved publikumshuset ved porten.

Program kan downloades her